Hvordan skal din SKILSMISSE forløbe?

Du kan bruge skilsmisse coaching, når du står overfor at skulle træffe nogle afgørende valg, så lad mig hjælpe dig med, at træffe dem der er rigtige og vigtige for dig.

En skilsmisse vil være katalysator for vækst, og en ting kan du vide med sikkerhed -efter en skilsmisse vil dit liv ikke længere være det samme. I hele processen skal du træffe valg, og det er bestem ikke let.

Det kan ofte være skræmmende og sorgfuldt at skulle skilles. Det er en proces, hvor dine følelser kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det er helt naturligt, og den særlige udfordring ved en skilsmisse er, at det ikke kun handler om følelser, da der også er økonomiske og juridiske udfordringer at forholde sig til. Der er brug for, at du kan tænke klart og træffe velovervejede og kloge beslutninger, da dette får afgørende betydning for dit og måske dine børns fremtid. Det kan være svært ikke at lade følelserne eller tvivlen og måske endda ambivalensen tage over, og ofte vil et følelsesmæssigt kaos trænge sig på.

Du er ikke den eneste der har haft brug for skilsmisse coaching.

I denne situation skal du vide, at du er ikke den eneste der oplever det. Andre ”har overlevet” og der er professionel hjælp at hente, hvis du er klar til at tage imod. Du kan få hjælp til at finde din styrke, og til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at du også efter skilsmissen er tilfreds med de beslutninger du har truffet, og føler at du har stået ved dig selv, og det der var vigtigst for dig.

Jeg har også været igennem en seperation og skilsmisse.

Da jeg selv blev skilt for år tilbage, havde jeg brug for hjælp til at få kontrol over alle de følelser der var ved at trække mig ned, og i dag kan jeg se, at jeg faktisk også havde brug for hjælp til at komme gennem dagene, træffe beslutninger og få kontrol over mit og mine to pigers liv.

En professionel skilsmisse oach kan noget dit netværk ikke kan.

Jeg havde god hjælp af venner og familie, og specielt husker jeg at min far kom med et kærligt råd om at ”jeg måtte følge mit hjerte”. Det jeg opdagede og utallige gange siden har fået bekræftet er, at det er meget svært at hjælpe et andet menneske, hvis man selv er følelsesmæssigt involveret. Alle venner og familiemedlemmer har noget på spil i en skilsmisse. Det er derfor vigtigt at kunne tale og få støtte til at stå en seperation igennem, med hjælp fra en professionel og her er det min klare mening, at en coach er supervelegnet.

Find din indre stemme frem.

Det der er brug for, er en der ukritisk og upartisk person der lytter til dig. En der via spørgsmål kan få dig til at reflektere over din egen situation. En der kan stille de udfordrende spørgsmål, der skaber klarhed og indsigt i dig. det hjælper så du kan finder dine værdier, og du tvinges helt automatisk til at se og ikke mindst mærke hvad der er rigtigt for dig.

Det handler også om fremtiden, det handler om dig.

Ud over at være en personlig hjælp i skilsmisseprocessen, vil den indsigt og redskaber du får, kunne hjælpe dig langt ud i fremtiden. Det er ikke et kvik fix, men en personlige udvikling der vil styrke dig.

Man siger ”når en dør lukker sig, så åbner der sig en ny” Det kan være svært at tro, men det er sandt. Se min video om skilsmisse coaching her.

Læs om det økonomiske i en seperation eller skilsmisse her: Brud i familien 

De formelle papirer til skilsmisse findes her:  Borger.dk